Zac Efron: Jeg var nødt til at prøve andre roller

Zac Efron tog en chance, da han kastede sig ud i drama-roller efter successen med High School Musical
Zac Efron: Jeg var nødt til at prøve andre roller

Zac Efron blev et kæmpe hit, da han i rollen som Troy Bolton i Disney-filmen High School Musical, sang og dansede sig ind i pigerhjerter verden over og ind i filmhistorien. Efter tre High School Musical-film, komedien 17 again og endnu en musicalrolle som Link Larkin i filmen Hairspray, ville Zac prøve nye veje og kastede sig over mere dramatiske roller.
"Der var noget i mig, som vidste, at jeg måtte prøve mere dramatiske roller. Jeg måtte udvikle mig, prøve noget nyt. For min egen skyld, og for min mentalitet, og så jeg kan se mig selv i spejlet om aftenen og vide, at jeg har fortjent det - at jeg tog en chance," fortæller Zac Efron til Star Files.

Anderledes roller
I 2009 kunne man således se Zac i Me and Orson Welles, som er en film baseret på Robert Kaplow's roman af samme navn og i 2010 i Charlie St. Cloud, hvor han spiller titelrollen. 

I 2012 kastede han sig blandt andet over tre uafhængige film: Han havde hovedroller i The Paperboy sammen med Nicole Kidman og John Cusack og i At Any Price med Dennis Quaid, ligesom han havde en rolle i instruktøren Josh Radnor's film Liberal Arts.

Se også

Nyeste historier
 Ad