Torsdag: Afslutningsfest med filmholdet

Torsdag: Afslutningsfest med filmholdet
Privatfoto

Hej igen!

Fra tirsdag til onsdag sov jeg 12 timer i streg - det er hårdt at fryse en hel dag ude i en skov, og sådan er det jo når man optager efterårs-scener i december :)
Og da jeg vågnede, nød jeg bare at have fri. Også mentalt fri, for det har man aldrig helt når man ved, at der stadig mangler mange optagelser og vigtige scener man skal og tænke på og forberede sig til... Fik drukket en kaffe med min dejlige storesøster og hyggede ellers bare rundt.
Kl. 18.30 tog jeg til vores afslutningsfest på Heartless som var sindssygt hyggelig og sjov.. Vi spiste god mad og dansede hele natten - som i HELE natten :) Allerede før vi havde rejst os fra bordene var der gang i os som I kan se.


Vi så en masse sammenklip og nogle fraklip der gav mig mavekramper og fik mig til at græde af grin!
Hold kæft hvor har vi haft det skønt på det set... Vil få min fredag til at gå med en masse praktisk, så jeg ikke har tid til at tænke over, at det faktisk er slut... :)

De tre Julier: Julie Christiansen, Julie Zangenberg og Julie Grundtvig Wester

Se også

Nyeste historier
 Ad