Sisse Marie Blå Bog: Jeg drømmer om at komme på billboard 100 og blive gæst på Ellen Degeneres

Sanger Sisse Marie udfylder JuicyPlays Blå bog og afslører, hvornår hun var mest starstruck

Du kan opleve Sisse Marie i Jeg er en celebrity - få mig væk herfra. Se videoen herover, hvor hun forklarer, hvorfor hun har takket ja til at være med i programmet.

OM DIG

Jeg hedder Sisse Marie og er sangerinde, sangskriver og artist. Jeg er oprindeligt fra en lille by, som hedder Klarup ved Aalborg. Altså er jeg lidt af en bonderøv. :) Jeg er vokset op med mine forældre og er midterbarn i en søster-flok på 3. Min ældste søster Lykke er sej og bor i Vancouver, Canada. Min yngste søster Søs er målmand på det danske kvindelandshold i håndbold. Der er jeg meget stolt af, især fordi jeg er en idiot til alt, der har noget med en bold at gøre.

Jeg har sunget og skrevet musik næsten hele mit liv. Da jeg gik i folkeskole var jeg en del af den kor-kultur, som vi havde i den lille by jeg er fra. Vi vandt en masse konkurrencer og rejste rundt forskellige steder i verden for at lave koncerter. Jeg elskede det og det lagde kimen for mit musiske liv.

Jeg startede min professionelle musikkarriere, da jeg i 2001 vandt MGP med sangen "Du Har Brug For Mig". Det var en sjov og lidt forvirrende periode i mit liv. Jeg fik lov til at lave min første plade, fik en Grammy og spillede rigtig mange koncerter sammen med bla. Shit kid og Razz. :) På et tidspunkt fik jeg lyst til at prøve mig selv af som model og derfor rejste jeg til Istanbul, Milano, London, Berlin, Amsterdam osv. Det var godt at stå på egne ben, selvom det var hårdt. Jeg var kun 16, da jeg første gang flyttede til Istanbul. Jeg havde nogle rigtig sjove år som model med rejser og fester (rigtig mange fester), men jeg savnede dog musikken. Derfor tog jeg tilbage til DK og lavede ny musik - bla. en single, som hed Boom. Den gik nr. 4 på hitlisten, hvilket jeg ikke helt havde regnet med, da det mest af alt bare var for sjov. Jeg var også vært i et par sæsoner på MTV.

Se Sisse Marie: Boom 

I 2010 startede jeg et samarbejde med Nexus Music. Bla. arbejdede jeg sammen med Morten Breum. Den første sang jeg skrev, var over en af Breums produktioner. Den kom til at hedde "Every Time" og gik nummer 1 på hitlisten. Samtidig var videoen til sangen den 8. mest sete musikvideo på YouTube i verden på udgivelsesdagen. Det er jeg stadig rigtig stolt af! Siden har jeg udgivet en masse musik i form af en dobbelt-EP (The Black Cat EP) og singler i både ind- og udland.

Men det bedste af det hele er, at jeg har spillet koncerter over hele verden. Fx har jeg været på tour i Kina 3 gange, spillet på The Playboy Mansion i LA og spillet en koncert på New York Times Square et nytår i New York. Jeg elsker at spille live.

Jeg har de sidste par år boet on and off i USA, hvor jeg har fået en pladekontrakt. Nu bor jeg fast i Atlanta og er igang med at lave ny musik.

Jeg spiser ikke kød fra pattedyr og jeg elsker Chai te. Jeg har en uddannelse inden for psykoterapien og jeg dyrker rigtig meget yoga :)

Sisse Marie

 Foto: TV3/Jesper Skoubølling

 

Hvad laver du lige nu?

Jeg sidder i studiet i Atlanta og laver musik. Min første udgivelse i US skal ud lige om lidt, så der er ved at være pres på, men lige nu, som i LIGE NU, sidder jeg og svarer på jeres spørgsmål. :)

 

Hvad har du af fremtidige projekter?

I den nærmeste fremtid skal jeg udgive min første single i US. Jeg glæder mig rigtig meget til det. Til nummeret skal der laves en musikvideo, som jeg skal skyde i LA. Det betyder meget for mig, hvordan det visuelle udtryk er, så jeg kan næsten ikke vente. Når singlen er ude, regner jeg med at tage på collegetour for at promovere min nye musik herovre. Udover det, har jeg lige designet en taske for Daniel Silfen bags. Jeg synes selv, at den er blevet rigtig fed og vi er lige nu ved at lave prototypen på den i Kina. Den kommer i handlen i løbet af året. I øvrigt vil jeg rigtig gerne have en hund, men jeg ved godt, at det er lidt af et lorteprojekt, fordi jeg rejser så meget.

 

Hvad vil du gerne nå i år?

Udgive musik, lave ny musik, spille live og nyde livet.

 

Hvad drømmer du om på længere sigt?

At komme på billboard 100. Lave en masse boss musik. Spille rundt i hele verden. Se hele verden. Blive gæst på Ellen Degeneres. En dag købe et hus, hvor jeg kan have hunde og heste. Blive ved med at udfordre mig selv. Hjælpe eksempelvis de hjemløse mennesker i Atlanta. Det ville være fantastisk at starte et center/shelter for hjemløse børn. Der er rigtig mange fattige børn i Atlanta.

Se også: Blå Bog Inez Gavilanes: Min kæreste - og Kira Eggers - er mit idol

 

DINE FORBILLEDER

 

Hvem er du størst fan af?

Der er så mange fantastiske mennesker, artister og kunstnere i verden. Det er meget svært for mig at vælge en.

 

Hvem drømmer du om at møde?

Cher har engang hørt min musik og sagt, at hun synes jeg var en fantastisk artist. Jeg skal ærligt indrømme, at det er noget som jeg er meget stolt af og det ville være fantastisk at møde hende en dag og få nogle råd.

 

Hvem er den sejeste kendte, som du allerede har mødt?

Jeg har engang holdt møde med Usher. Det er en af de eneste gange i mit liv, hvor jeg har været rigtig starstruck. Han er super sej og sød. Der er også rigtig mange piger, som går okay meget amok, når jeg fortæller, at jeg har mødt Justin Bieber. Vi gik til sangundervisning det samme sted. Jeg hørte derfor sangen Baby mange gange før den blev udgivet.

Se også: 5 pinlige spørgsmål til Justin Bieber

 

Hvilken kendt minder du mest om?

Puha, jeg synes ikke rigtig at jeg minder om nogen.

 

AT VÆRE KENDT

 

Hvad er det sjoveste ved at være et kendt ansigt?

Jeg synes, at det er rigtig sjovt, når folk sender mig videoer, hvor de fester og danser til min musik. Eller når jeg får breve fra mennesker, som fortæller om oplevelser de har haft til min musik eller hvad den betyder for dem.

 

Hvad er bagsiden ved at være et kendt ansigt?

Da jeg var yngre synes jeg det var rigtig svært, at mennesker havde en mening om mig før de havde mødt mig. Mange sagde at jeg var snobbet og arrogant. Jeg var i virkeligheden bare meget genert. Jeg vil stadig gerne have at alle kan lide mig, men jeg har fundet ud af, at det kan alle ikke og det er også okay.

 

Hvad er den sjoveste oplevelse, som du har haft fordi du er kendt?

Jeg er meget taknemlig for alle de fantastiske oplevelser jeg har haft pga. min musik. En af de sjoveste og mest syrede var, da jeg spillede på The Playboy Mansion. Jeg kunne ikke spille så højt, fordi Hugh Hefner havde movie night. Da jeg spillede mit sidste nummer hev jeg 20-30 Bunny’s op på scenen. Der var rigtig mange plastik-bryster og numser. Jeg blev helt forvirret.

Se også: Blå Bog Rikke Gøransson:Min vildeste oplevelse var maskeradebal i Playboy-mansion

  jeg

Foto: TV3/Jesper Skoubølling

 

Du kan opleve Sisse Marie i tv-programmet Jeg er en celebrity - få mig væk herfra

Se også

Nyeste historier
 Ad