Patrick fra sæson 6 har fået ny livsstil

Patrick har været med i flere af TV3's programmer, men aller første gang vi mødte ham, var i Paradise Hotel sæson 6

Hvad har du brugt tiden på siden du har deltaget i Paradise Hotel?

Siden jeg var med i Paradise har der selvfølgelig de første par år været mere fokus på fest og druk. Jeg deltog jo efterfølgende i ’Diva'er i Junglen’ og ’Paradise tur-retur’, som også var helt fantastiske oplevelser. Vil dog stadig sige, at Paradise Hotel var den fedeste ferie, man nogensinde kan ønske sig. Sidste år i oktober valgte jeg at lægge mit liv helt om, faktisk efter jeg havde læst bogen "Top Trimmet på 12 uger." Jeg begyndte at stoppe med at gå i byen og gå rigtig meget op i min kost. Efter at have været begyndt med den helt nye livstil, valgte jeg at tage en beslutning, som jeg har haft tænkt på siden jeg var 15. Nemlig at få lavet min næse. Nu er alt perfekt og er utroligt glad for jeg valgte at få det kosmetiske indgreb. Arbejder inde på NIMB, og søgte faktisk ind på Medie- og tilrettelægger-uddannelsen, men jeg blev desværre fravalgt i år. Men jeg giver skam ikke op!

 

Bliver du stadig genkendt på gaden?

Ja, utroligt nok bliver jeg stadig genkendt på gaden. Men det er så normalt for mig nu, at det faktisk ikke gør mig noget. Man er altid forberedt på, hvis de vil sige noget eller lige få taget et hurtigt "selfie". Det er ikke noget, der irriterer mig specielt meget. Det kan da godt være hyggeligt engang imellem, når man lige står og venter på bussen, at nogen vil snakke. Det er så bare lidt kedeligt at svare på spørgsmål, man har besvaret over 10.000 gange. (haha)

 

Da Patrick var med i "Divaer i junglen" ville han synge en sang til en talentkonkurrence, som betød meget for ham og minder ham om hans forældre, der altid har været der for ham.

 

Hvordan har du det med din tidligere deltagelse den dag i dag? (noget du fortryder?)

Jeg har det super godt med min deltagelse den dag i dag. For mig var det en KÆMPE oplevelse at være med, og en kæmpe ære faktisk at være den første homoseksuelle, der tjekkede ind på hotellet. Man har tydeligt kunne mærke efter en masse homoseksuelle mænd har deltaget, at det er blevet meget mere accepteret. Så det er jeg glad for!

 

Har du mødt nogen udfordringer i forbindelse med din deltagelse – jobmæssigt/parforhold?

Jeg har faktisk aldrig mødt nogen forhindringer mht. job efter min deltagelse. Men tror folk har set anderledes på mig, hver gang de har set mig i virkeligheden, da billedet tegner noget helt andet end hvad folk tror. Også på det parforholdsmæssige plan kan det godt være en udfordring, da mange har en ide om hvem jeg er, som faktisk overhovedet ikke er den afspejling af, hvad jeg er i virkeligheden. Det kan godt være irriterende, at man altid skal igennem den samme smøre hver gang man dater.

 

Taler du stadig med nogle af de andre deltagere?

Ja, jeg snakker stadig med en masse fra vores sæson - vi har en god kontakt mange af os. Dem jeg snakker mest med er nok Julie, Samanta, Tammie og Zara.

 

Hvad er dine planer for fremtiden?

Mine planer for fremtiden er mange. Vil gerne være inde for den kreative branche. Som jeg nævnte, vil jeg gerne være tilrettelægger og så den helt klassiske inden for "realitystjerner", vil jeg også gerne lave musik. Det skal dog lige siges, at jeg har mit bagland i orden. Har gået på Sankt Annæ Sangskole, Københavns Drengekor, spiller klaver og træner min stemme hver dag.

 

Se Patrick i klippet her fra "Divaer i junglen" hvor han er blevet ramt af - hvad han selv kalder en "mystisk tropesygdom":

 

Se også:

De "bedste" sangere i Paradise Hotel

 

Se hele temaet: Det laver Paradisoerne i dag

 

I denne artikel:

Se også

Nyeste historier
 Ad