Paradise-Kian: Det faldt jeg for ved min kæreste

Hør mere om Kians nye kæreste, hvordan de fandt sammen og hvad han faldt for ved hende
Skrevet af Noni Bech Ørsted

Videoen øverst: Se Kian og de andre paradisoers sjove bud på hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre, hvis man vil score på en date.

Tidligere i dag kunne vi afsløre, at Kian Damsgaard fra Paradise Hotel sæson 12 har fået en kæreste.

Hans udkårne er den 23-årige Christina, der bor i Korsør og som studerer sygepleje.

Kian fortæller, at parret mødtes igennem fælles venner, og at de i første omgang fik en drink sammen i byen. Kort efter tog de på date.

- Jeg inviterede hende kort tid efter ud på en middag, hvor vi fandt ud af, at vi havde så meget til fælles, at det næsten var uvirkeligt, fortæller Kian til JuicyPlay.

Siden da skulle der gå 3 måneder, før de officielt kunne kalde sig kærester. 

- Jeg føler mig tryg i hendes nærvær. Og så har hun et helt igennem vidunderligt smil!, siger Kian, da vi spørger ind til, hvad det var han faldt ved sin nye flamme.

Se også

Nyeste historier
 Ad