Nick fra sæson 4 er karrieremand

Nick har været med i flere programmer på TV3 gennem tiden. Det første var Paradise Hotel sæson 4, hvor han vandt sammen med sin partner Diana.

Hvad har du brugt tiden på siden du har deltaget i Paradise Hotel?

Ja, det er jo mange år siden nu. Men jeg var i gang med min bachelor på CBS dengang og er efterfølgende blevet færdig med min kandidat i Strategi, Organisation og Ledelse. Så fik jeg et job i et konsulentfirma og er faktisk fornyligt stoppet efter fire år. Nu er jeg lige startet som administrerende direktør i en restaurationskæde, der driver ni større restauranter i indre by.

 

Bliver du stadig genkendt på gaden?

Ja, det gør jeg - og af alle aldersgrupper. Jeg har faktisk altid kun fået positive henvendelser, det er nok også et resultat af, hvordan det foregik inde på hotellet. Men det var også meget bevidste valg fra min side - ikke at have sex og ikke at svine folk til personligt. Jeg havde nok en mere bevidst strategi end andre måske havde. Jeg var i hvert fald bevidst om spillets regler og vigtigste elementer derinde. Havde i det hele taget nok, taget nogle beslutninger på forhånd i forhold til min fremtidige karriere.

 

Diana og Nick dannede par i lang tid på hotellet, hvilket fik de andre til at tro, at de var forelskede:

 

Hvordan har du det med din tidligere deltagelse den dag i dag? (noget du fortryder?)

Nej, der er ikke noget jeg fortryder. Man bliver selvfølgelig altid målt på det man siger nu, lige med det samme. Siger man noget klogt, tænker folk, ”Gud du er jo klog!” og siger man noget dumt, tænker de, ”Ja, du er præcis som vi forventede!” Man skal være indstillet på, at alle ser dig og har en mening om dig, ligesom, hvis du stiller dig op og taler på en scene.

 

Har du mødt nogen udfordringer i forbindelse med din deltagelse – jobmæssigt/parforhold?

Næ, overhovedet ikke. Jeg sidder faktisk og krummer tæer, når folk sidder og siger at det er pga. deres deltagelse i Paradise Hotel, at de ikke kan få job. Jeg ved ikke, hvad de folk forventer at kunne få. Jeg fik selv studiejob i Folketinget lige bagefter, så det handler om, hvordan man har valgt at fremstå. Det er dét, der kan påvirke ens fremtidige karriere, fuldstændig på lige fod med alt andet du gør, som andre mennesker ser, påvirker din karriere. Jo flere der ser det, jo større påvirkning.

 

Taler du stadig med nogle af de andre deltagere?

Nej, det gør jeg faktisk ikke mere. Jeg gjorde lidt i årene efter, men ikke rigtig mere. Men jeg er også en ret ringe fb-type – jeg er så dårlig til at skrive beskeder derinde.

Det er nok forskelligt, hvor længe man vælger at køre Paradise-livet, men på et tidspunkt efter et par år, trak jeg mig nok bare ud af det. Man går tit i hver sin retning, når man er hjemme igen. Men man møder da hinanden ind imellem, det er jo sådan en lille Paradise-verden, man har tilfælles.

 

Hvad er dine planer for fremtiden?

Jeg synes faktisk, jeg er der, hvor jeg rigtig gerne vil være. Måske vil jeg gerne til udlandet på et tidspunkt. Jeg kunne da også godt tænke mig en familie på et tidspunkt, men der er ikke nogen kvinde i mit liv lige nu.

 

Se klippet herunder, hvor Diana og Nick er det første par i Paradise Hotel Danmark, der deler pengene i finalen:

 

Har du set?

Hvem smed kuglen? De mest nervepirrende finaler!

De STØRSTE skænderier i Paradise Hotel

 

Se hele temaet: Det laver paradisoerne i dag

Christian fra sæson 10: Jeg er et konkurrencemenneske

Malene fra sæson 9: Jeg er altid lidt nervøs for, hvad folk tænker om mig

Camilla fra sæson 3: Mor og tv-tilrettelægger

I denne artikel:

Se også

Nyeste historier
 Ad