Mille fra sæson 10: Jeg har haft det vildt svært med at have deltaget

Paradise Hotel var slet ikke noget for denne tidligere deltager

Hvad har du brugt tiden på siden du har deltaget i Paradise Hotel?

Før jeg tog til Mexico arbejdede jeg på en bar i indre by der hedder Billy Booze. Der arbejder jeg stadig og det er jeg sindssygt glad for! Udover arbejdet har jeg gået lidt for meget i byen.. Det skal der selvfølgelig også være plads til nu, hvor "tiden er der" inden jeg bliver gammel og måske skulle finde mig en kæreste i stedet (haha..) Jeg har altid lavet en del statistjobs, musikvideoer og eventjobs. Det laver jeg stadig engang i mellem. Dét er jeg helt nede med!

 

Bliver du stadig genkendt på gaden?

Jeg bliver sjældent genkendt. Og hvis jeg endelig gør, så er det tit af fulde mennesker på mit arbejde og det gør mig bestemt heller ingenting.

 

Se klippet, hvor Mille fortæller drengene, at hun drikker som en ægte grønlænder.  

 

Se også: De bedste branderter i Paradise Hotel 10

 

Hvordan har du det med din tidligere deltagelse den dag i dag?

Jeg har faktisk haft det vildt svært over at have deltaget. Jeg har virkelig prøvet at finde nogle ting ved det (udover en gratis rejse), jeg synes der har været gode eller godt for mig. Men det har været svært, synes jeg. Jeg er slet ikke typen for det og jeg vidste egentlig godt inden jeg tog af sted, at jeg ikke ville det 100 procent. Hvilket selvfølgelig er sindssyg dårlig stil og nederen for dem, som ville det meget mere end mig. Jeg ved dog stadig ikke, hvad det var, der fik mig til at gøre det alligevel..

 

Se klippet her, hvor Mille tager røven på sin partner

Se også her, hvordan det går det med Christian i dag: Christian fra sæson 10: Jeg er et konkurrencemenneske

 

Har du mødt nogen udfordringer i forbindelse med din deltagelse – jobmæssigt/parforhold?

Jeg mindes ikke at have haft problemer med hensyn til arbejde osv. pga. min deltagelse. Jeg gider ikke gå og bruge min tid på at tænke over det. Hvis det en dag sker, så er der ikke noget at gøre ved det. Jeg vidste godt inden jeg var med, at det måske kunne komme i vejen en dag.

 

Taler du stadig med nogle af de andre deltagere?

Jeg ser ikke nogle af de andre deltagere privat. Jeg møder dem selvfølgelig tit i bylivet og hilser altid. De er jo trods min fortrydelse, stadig nogle mega sprøde mennesker!

 

Hvad er dine planer for fremtiden?

Mine planer for fremtiden er mega splittede. Jeg blev kørt ned af en bil i slutningen af 9. klasse, hvilket gjorde at jeg ikke kom op i alle mine eksaminer. De første 3 år efter havde jeg stadig rigtig mange smerter og det stoppede mig i uddannelser og alt jeg egentlig gerne ville med mit liv. Min største drøm var at komme i militæret, og efterfølgende paramediciner. I dag er mit eneste problem, at jeg ikke kan mærke mit højre knæ. Det kommer jeg heller aldrig til. Men hellere dét end hvad der ellers kunne have været sket. Jeg har hele livet foran mig og jeg skal helt sikkert nok få mig en uddannelse og komme til at lave noget jeg virkelig kan lide!

 

Se flere historier om de tidligere deltagere i Paradise Hotel

Camilla fra sæson 3: Mor og tilrettelægger

Malene fra sæson 9: Jeg er altid lidt nervøs for, hvad folk tænker om mig 

I denne artikel:

Se også

Nyeste historier
 Ad