Kan du lide Gulddreng? Nu er der også en Guldpige!

Hun er klar med sin debutsingle i dag
Skrevet af Noni Bech Ørsted

Pssst... I videoen øverst kan du høre Gulddreng fortælle, hvad der har været hans vildeste fanoplevelse ever! 

Nu kommer den populære hitmager Gulddreng til at få konkurrence, der er nemlig opstået en Guldpige! 

Første gang vi hørte om det kvindelige modsvar til Gulddreng var tilbage i november måned. Her fik hun opmærksomhed, da hun lavede en alternativ version af Gulddrengs nummer "Se mig nu". 

Nu er hun dog klar med sin egen musik, i dag udgiver hun singlen ’Chiller’.

MX.dk har lavet et stort interview med Guldpige i anledning af musikudgivelsen. Heri fortæller hun blandt andet følgende om sit nye nummer: 

"Hele kerneideen bag dette guldpige-projekt jo er skæg og ballade. Det skal være sjovt, det skal ikke være alt for seriøst, og det skal bestemt ikke låses fast i nogen rammer for, hvad man kan, må eller skal. 'Chiller' er produktet af syv flasker vin og en meget produktiv aften med en flok rappere i Maribo. 'Chiller' er min måde at sige: 'fuck, hvor er det fedt, at hele Danmark er nede med mit shit' på. Det er ovenpå, det er fuck-you attitude, og det er max selvfedt - and I love it!", siger Guldpige til MX.dk.

 

Stige-fetich...........😏 @fotograf_mathias_gade #nysingleudeijanuar

Et billede slået op af Guldpige (@hvemfuckerguldpigen) den

Guldpige fortæller desuden, at hun synes, at det er på tide, at der kommer en og giver Gulddreng lidt modspil. Hun synes nemlig, at han er sexistisk.

"Det er i min optik vigtigt, at der kom en modpol til Gulddreng, en der siger: 'nej, jeg er ikk model og jeg skal ikk med op på dit fucking hotel", fortsætter hun blandt andet i interviewet med MX. 

Guldpige er anonym ligesom Gulddreng, så det er ikke til at vide, hvilken sangerinde, der står bag. 

Du kan høre Guldpiges nye single "Chiller" på Spotify

Guldpiges version af Gulddrengs sang "Se mig nu"

 

Når det er sidst på måneden og tid til forhandlinger med banken.........💰🔫 #2400 @fotograf_mathias_gade

Et billede slået op af Guldpige (@hvemfuckerguldpigen) den

I denne artikel:

Se også

Nyeste historier
 Ad