Irina efter brud: Sådan er det at elske en alkoholmisbruger

Realitystjernen taler ud om bruddet fra sin mand Morten Olsen

I sidste uge kom det frem, at Irina Olsen og hendes mand Morten Olsen var gået fra hinanden.

Årsagen var, at Morten havde et alkoholmisbrug.

Nu taler realitystjernen ud om forholdet og bruddet med Morten, der også er kendt som DJ'en Faustix.

På sin blog irinathediva.dk forklarer Irina, hvor hårdt det har været at være i et forhold med en alkoholmisbruger, og hvorfor hun har valgt at lade sig separere fra Morten, som hun har kendt i fire år og har datteren Allessia med.

- Mine dage var så anspændte, at jeg sommetider havde lyst til at skrige det hele ud. Men jeg var nødt til at holde det inde så meget, jeg kunne, og så græde det ud til tider - det hjalp da. Man er meget desperat for a change, når man ender med at gå fra den, man elsker, skriver Irina på bloggen.

Udover et Instagram-opslag, er blogindlægget første gang, Irina for alvor taler ud om bruddet med Morten. Morten selv har bekræftet sit alkoholmisbrug og separationen fra Irina på sin facebook-profil.

I videoen øverst får du hele historien om Irina og Mortens liv med alkoholen og bruddet mellem dem.

 

Jeg vil gerne bekræfte her, at Morten og jeg ikke længere er kærester. Som Morten selv er gået ud med offentligt, så har vores familie kæmpet med hans misbrug siden Allessia blev født. I kan forestille jer, at det har været hårdt og ulideligt sommetider, men jeg gjorde alt for at holde det hemmeligt. For hver gang håbede jeg, at NU blev det bedre. Desværre har det drænet mig at elske en misbruger og jeg så ingen anden udvej længere. Jeg håber INDERLIGT, at Morten kommer ud på den anden side efter han har fået hjælp og at han kan være den gode far og person, som vi holder af. Allessia er vores prioritet, og vi kan sagtens sammen og er et team, når det gælder hende. Han ved at jeg bakker ham op i alt. Selvom jeg til tider har hadet ham, for hvad han gjorde ved vores familie, så har jeg lært meget om at være pårørende til en misbruger og alt er ikke sort og hvidt. De er ikke dårlige mennesker, men kæmper en indre kamp. Jeg har den dybeste sympati med jer, der har stået i lignende situation eller har haft det tæt på. Jeg tager en dag ad gangen...

A post shared by IRINA THE DIVA (@irinathediva) on

Skrevet d. 18. januar 2018

Se også

Nyeste historier
 Ad