Inez Gavilanes Blå Bog

Sanger og forfatter Inez Gavilanes udfylder JuicyPlays Blå Bog

I aften kan du se Inez i programmet 'Jeg er en celebrity - få mig væk herfra'. Se traileren i videoen herover. 

 

OM DIG

Hvad laver du lige nu?

Jeg er ved at lægge sidste hånd på min næste bog, Hej smukke, som er en gør-det-selv skønhedsbog for piger mellem 10 og 18. Den er fuld af opskrifter på alt fra læbepomader og badebomber til yoga og visualisering og kommer til Juni på Forlaget Carlsen.

Hvad har du af fremtidige projekter?

Jeg har masser af idéer til bøger, der står i kø for at blive skrevet, og jeg skal til at beslutte hvad for en, der skal være den næste. Det er noget jeg finder ud af sammen med min redaktør på Carlsen. En af de ting der er på tegnebrættet er en magisk manual, lidt ligesom den pigerne har i Den magiske bog. (En serie på 6 bind som jeg har skrevet sammen med Anne-Marie Donslund.) Jeg arbejder også på en gør-det-selv-bog mere og så har jeg noget skønlitteratur i ærmet.

Hvad vil du gerne nå i år?

Der plejer at ske det, når jeg sætter mål for fremtiden, at jeg bliver forstyrret af nogle ting, jeg simpelthen ikke kan sige nej til. Som fx en tur til Afrikas jungle med TV3. Men hvis det bliver et år uden alt for mange spændende overspringshandlinger, vil jeg gerne nå at skrive tre bøger. Så vil jeg føle, jeg har været effektiv.

Desuden vil jeg gerne finde et par lokaler jeg kan rykke ind i, for selvom jeg synes det er fedt at arbejde hjemmefra, er det lidt trangt med pladsen efter vi er blevet to på matriklen.

På hjemmefronten håber jeg der bliver tid til en af de der lækre rejser, som både min kæreste og jeg kan leve længe på. Helst til en fjern trope ø, hvor vi kan ligge og plaske i havet 3-4 timer af gangen og se på smukke fisk og koraller.

Hvad drømmer du om på længere sigt?

Jeg drømmer egentlig om at mit liv fortsætter som det har gjort de seneste ti år. Jeg udgav min første single i 2005 så man kan vel sige, jeg har en slags jubilæum i år. Det er 10 år siden jeg lavede en U-vending og endelig indså, at jeg nok ikke ville trives som cand.jur med 8-16 job og pensionsopsparing.  Siden har jeg arbejdet med musik, radio, tv og udgivet bøger. For halvandet år siden fandt jeg oven i købet mit livs største kærlighed, selvom jeg gik og troede jeg var blevet for kynisk til at blive rigtig forelsket. Så ja, jeg drømmer om meget mere af alt det gode livet har på menukortet. Og det må selvfølgelig gerne komme i kæmpestore portioner.

 

Hør Inez fortælle, hvad hun forventer sig af oplevelsen i Afrikas jungle. 

 

DINE FORBILLEDER

Hvem er du størst fan af?

Jeg har mange idoler og jeg bruger dem til inspiration på forskellige livsområder, men jeg ved ikke om jeg har et, der er det største. Det skulle da lige være min kæreste. Han har en ubekymret livsglæde som jeg beundrer meget. Og som jeg forsøger at lade mig smitte af hver eneste dag.

Hvem drømmer du om at møde?

Selvom jeg har masser af idoler, så har jeg ikke rigtigt nogen drøm om at møde nogen af dem. Altså medmindre det ville kunne lade sig gøre at komme med dem på arbejde og lære seje tricks og den slags. SÅ er jeg game. Men ellers kan jeg ikke se, hvad jeg får ud af at trykke hånd med nogen, jeg ikke skal have noget med at gøre. Måske med en eneste undtagelse; Aretha Franklin. Hvis jeg fik chancen for at møde hende, ville det højest sandsynligt fordi jeg havde været til koncert med hende, og DET vil jeg gerne nå.

Hvem er den sejeste kendte, som du allerede har mødt?

Jeg synes, jeg har mødt mange seje kendte danskere. Men min veninde Kira Eggers er mega sej. Hun kan vildt meget og er cool til at få ting til at ske. Nu har hun lige åbnet et fitnesscenter i Hornbæk og der er et mere på vej. Hun gør også tingene på sin egen måde, der er ikke noget leverpostejsdansker over hende, det synes jeg er rigtig sejt.

Hvilken kendt minder du mest om?

Øh… Aner det ikke. Det har jeg aldrig tænkt over. Minder jeg om nogen kendt? Jeg tror mest, jeg minder om min mor.

 

Deltagerne i Jeg er en celebrity - få mig væk herfra

Jeg er en celebrity - få mig væk herfra

Se også Blå Bog med Rikke Gøransson: Rikke Gøransson: Min vildeste oplevelse var maskeradebal i Playboy-mansion

 

AT VÆRE KENDT

Hvad er det sjoveste ved at være et kendt ansigt?

Det sjoveste er, at der nogle gange er mulighed for at få nogle fede oplevelser, som fx en vanvittig jungletur, et par runder i Masterchef og andre ting, der stiller en overfor udfordringer, som man aldrig havde drømt om at opsøge selv. Når det sker føler jeg mit virkelig privilegeret.

Hvad er bagsiden ved at være et kendt ansigt?

Bagsiden er at nogle mennesker synes man er interessant af de forkerte grunde. De er som regel lette at spotte, men svære at slippe af med. Det er ikke rart.

Hvad er den sjoveste oplevelse, som du har fået fordi du er kendt?

Jeg har haft mange gode oplevelser i forbindelse med mine jobs, en af de bedste var at lave juleshow med Sukkerchok. Der fik jeg både lov at skrive manus, lave kulisser og spille skuespil, alt sammen noget der lå et stykke væk fra hvad jeg ellers lavede dengang. Det var super sjovt at se hvordan børnene fuldkommen købte historien og bidrog med deres input i hver forestilling. Den slags gad jeg godt lave mere af. 

Se også

Nyeste historier
 Ad