Inez blog

Inez Gavilanes fortæller om oplevelsen med Jeg er en celebrity - få mig væk herfra

Hej igen

Her til aften var der premiere på I´m a celebrity, få mig væk herfra på TV3. Jeg sad klar i sofaen med familien, vi havde spist dejlig mad og min far havde bagt pandekager. Jeg er altid en lille smule nervøs, når jeg skal se et program jeg selv er med i, fordi jeg hver gang er lidt angst for, at jeg slet ikke kan kende mig selv på skærmen. Jeg aner ikke hvorfor, for det er aldrig sket, at jeg er blevet klippet tarveligt eller i øvrigt er blevet ked af den måde, jeg er blevet fremstillet på. Og det blev jeg absolut heller ikke her til aften.

Jeg er en celebrity - få mig væk herfraJeg er en celebrity - få mig væk herfraJeg er en celebrity - få mig væk herfra Der er virkelig smukt i Sydafrika. Jeg håber ikke det var sidste gang jeg fik lov at opleve vild natur på denne her måde.

 

Se også blogindlægget fra i går: Inez: I aften skal jeg se Jeg er en celebrity! 

 

Jeg ved ikke, om det er fordi jeg var med derude i junglen, at jeg synes det skinner så tydeligt igennem, hvor godt vi havde det med hinanden, os der var med. Vi var en godt sammensat flok, og ingen kunne drømme om at træde hinanden over tæerne med vilje. Ikke en gang dem, der havde en beef med hinanden hjemmefra, virkede som om, det gik dem på derovre på den anden side af jorden, hvilket jo var rigtig fedt! (Jeg tænker selvfølgelig på Q og Anni, der begge viste sig at være rigtig dejligt selskab, både sammen og hver for sig.)

Så det var ren jungleidyl det meste af tiden og det var skønt at gense alle de søde mennesker på TV her til aften. Jeg håber virkelig at vores planer om at tage ind og se Torben Chris´one man show på comedy zoo her i foråret holder.

 

Jeg er en celebrity - få mig væk herfra

 Hvis du så aftenens udgave af I´m a celeb, ved du, at jeg var en af de heldige der slap for en lang travetur. Og i stedet for at ligge i telt den første nat i junglen, røg jeg på hotel MED badekar, morgenmad og hele moletjavsen. Den form for luksus nød de andre bestemt ikke.

Jeg er en celebrity - få mig væk herfra

At jeg kom på vinderholdet uden videre, var søde Jesper Skibbys skyld. Han var en rigtig gentleman og meldte sig frivilligt til at gå med taberne og derfor delte jeg også glædeligt min mad med ham, da jeg igen var blandt vinderne i den første madkonkurrence.

Jeg er en celebrity - få mig væk herfra

Her kan du se hvor fedt vi havde det, mens taberne knoklede rundt ude i regnen og sov i telte midt ude i ingenting.

 

Se også: Inez Gavilanes blå bog: Min kæreste - og Kira Eggers - er mit største idol 

 

Ovenpå al familiehyggen står den så på en del lektielæsning, før jeg kan lukke mine øjne for i dag.

For nogle måneder siden, før vi tog til Sydafrika, meldte jeg mig til et kursus i øreakupunktur. På det tidspunkt var der masser af luft i min kalender, og jeg havde i lang tid haft lyst til at lære noget nyt. Få noget ind i hovedet, i stedet for kun at sende noget ud.

Det var også en super god idé, men som sædvanlig når jeg planlægger noget mig-tid, sker der alt muligt som gør, at jeg næsten føler, jeg må snyde mig til selvforkælelsen.

Derfor har jeg ikke rigtigt fået kigget på det, vi lærte sidst, og jeg føler mig ikke helt forberedt på den lange kursusdag i morgen. Men jeg glæder mig nu alligevel. Når jeg kommer hjem er jeg forhåbentlig blevet meget klogere og klar til at behandle alle omkring mig med masser af helbredende nåle.

 

Jeg er en celebrity - få mig væk herfra

Klar, parat, stik! Jeg er vild med akupunktur, fordi det er så alsidigt og kan afhjælpe så mange forskellige problemer, både fysiske og psykiske.

 

 

Se også

Nyeste historier
 Ad