Fie Laursen taler ud om sin seksualitet

"Jeg er biseksuel, sådan er det"
Skrevet af Marie-Louise Uldall Petersen

.. Psst! Har du fulgt med i Fie Laursen og Paradise-Carolines bitchfight? Bliv opdateret på dramaet i videoen ovenfor

Til Reality Awards 2017 chokerede Fie Laursen med en vild afsløring. Efter at have vundet prisen for årets bemærkning: "Fra nu af, vil jeg være ærlig." sprang bloggeren ud som biseksuel foran hele Danmark. 

Efterfølgende har denne afsløring fyldt meget i medierne, blandt andet er det endt ud i endnu en bitchfight mellem Fie Laursen og Paradise-Caroline.

Nu har Fie valgt at dele sin egen udlægning af sin seksualitet og datingstatus i en følelsesladet video på sin Youtube kanal. Her sidder Fie på randen til tårer og fortæller sin historie. 

Selvom Fie som kendt ansigt er vant til at høre lidt af hvert, indrømmer hun i videoen, at hun faktisk bliver rigtig ked af at få hate-kommentarer og forklarer, at det har været rigtig hårdt for hende at springe ud som biseksuel. 

Heldigvis forsikrer hun sine følgere om, at hun har en familie der støtter og elsker hende ligemeget hvad, og at de er stolte over, at Fie har valgt at være ærlig omkring sin seksualitet. 

Fie nævner desuden i videoen, at det er blevet skrevet i pressen, at hun har en pige kæreste. Denne påstand afviser Fie og siger, at hun kun dater en pige og at de ikke er kærester: "Jeg vil også lige pointere her, at der bliver sagt i pressen, at jeg har en kæreste. Jeg har ikke en kæreste, men jeg dater en pige"

Realitypersonligheden afslutter sin video med at sige, at hun ikke længere vil lade sig styre af hate-kommentarer, og at hun ikke har lyst til at snakke mere om emnet i en periode. Nu vil hun bare gå tilbage til at lave Youtube videoer og blogindlæg om andre emner, som hun plejer.

"Oh my God, jeg er biseksuel, sådan er det. I må like eller dislike, prøv at hør her, det er fuldstændig op til jer, men jeg er afklaret med mig selv, og det har jeg været siden jeg var fucking fjorten år. Nu er det ude. Jeg er meget, meget lykkelig"

 

Se videoen her

I denne artikel:

Se også

Nyeste historier
 Ad