Fie Laursen hooker op med kendt sanger: Han blev psycho, efter vi havde haft sex

Fie har lavet en sjov "storytime" på sin Youtube-kanal, der handler om en kendis og hans vilde paranoia!

Fie Laursen har lavet en ny "storytime" på sin Youtube-kanal, hvor hun afslører, at hun har hooket op med en rigtig kendt sanger. Det var dog ikke bare et helt normalt hookup, og Fie kan fortælle en sjov historie om, hvordan det hele blev lidt mærkeligt efterfølgende. 

Ifølge Fie kendte de ikke hinanden så godt, inden de var sammen. De havde kun snappet lidt. Han kom pludselig spontant hjem til hende en aften, hvor de havde skrevet lidt sammen, og senere samme aften, havde de sex. 

Herefter tog tingene pludselig en lidt mærkelig drejning, da den kendte sanger blev ramt af paranoia! 

"Han står så ude i min gang og venter på, at han skal gå ned til sin uber, og så tænder lyset i gangen. Lige da lyset tænder i gangen, der får han mega mega nøjer på. Og jeg har det sådan: Okay, det er jo bare fordi, at der er nogle i gangen, at lyset tænder. Han begynder at være sådan: "Er det pressen? Har du ringet til pressen? Det her det kommer ikke på bloggen vel? Please please please". Og jeg står bare sådan lidt: Wtf, wtf.", siger Fie i sin Youtube-video. 

Hun beskriver, at han gerne vil hurtigt hjem, men at han pludselig er total bange for at forlade lejligheden, da han er bange for, at pressen er ude foran. 

Han overvejer endda at klatre ned ad altanen, hvilket Fie stærkt fraråder ham. 

Situationen ender med, at han spæner ned af trapperne ned til sin Uber iført hættetrøje, sådan så hans ansigt er lidt skjult. 

Fie fortæller, at hans paranoia også er fortsat efterfølgende. Bagefter skrev han ofte til Fie, da han frygtede, at hun ville sige noget videre. Han var endda bange for, at hun i al hemmelig havde taget billeder af ham, eller om hun var blevet gravid. 

Fie siger dog, at hun selvfølgelig ikke kunne finde på noget af det, og at der selvfølgelig heller ikke var presse til stede den aften, de var sammen. 

Fie vil ham ikke noget ondt. Hun synes, at han er en super person, og derfor afslører hun heller ikke hans identitet i videoen, og har aldrig tænkt sig at gøre det. Videoen er kun lavet, fordi at hun synes, at det er en sjov historie. 

Ifølge Fie, kan det heller ikke betale sig at gætte på, hvem han er. 

"I skal ikke begynde at gætte hvem han er, for I kommer aldrig til at gætte, hvem han er. Der er aldrig nogen i Danmark, der ville regne med, at han ville være sammen med mig, eller at vi nogensinde skulle kende hinanden på nogen måde", siger Fie i videoen og tilføjer, at de heller ikke er connected på Insta - her er det altså heller ikke muligt at stalke sig frem til noget. 

Det eneste hun rigtig siger om hans identitet er, at han er sanger, og at hun har haft et kæmpe crush på ham i alt den tid, han har været berømt. 

Se Fie Laursens Youtube-video her, hvor du kan høre HELE historien 

Efterfølgende har den kendte sanger set Fie Laursens Youtube-video om ham, og han har sendt sms'er til hende om den! Se deres sms-samtale i Fie's anden Youtube-video her 

Pssst... Se også videoen øverst i artiklen, hvor Fie Laursen afslører, hvornår hun har været mest starstruck 

Se også

Nyeste historier
 Ad