"Spiller du taktisk eller med hjertet?" Dette er et spørgsmål samtlige paradisoer møder, når de tjekker ind på hotellet, og svaret er vidt forskelligt.
Over de sidste 10 sæsoner har vi stiftet bekendtskab med mange forskellige typer af deltagere; ligefra den hardcore taktiker, der gør alt for at vinde, til den loyale ven, der gerne ofrer sig for sine nærmeste.
Dette har givet mange rørende og dramatiske exitter over årene. Vi har samlet de bedste her!
CARLOS & NADIA LINE
Se Carlos svine Nadia Line til, da hun ofrer ham for materielle goder øverst
Carlos "The Iceman" fik et kæmpe raserianfald, da hans partner Nadia Line valgte at ofre ham for 10.000 kr., en shoppingtur, en Karen Millen-kjole og et par Gucci-solbriller.
NICK OG SHEILA MARIA
Se det hjerteskærende øjeblik, hvor Nick røvrender sin Paradise-kæreste Sheila Maria
En af de mest romantiske gestusser i Paradise Hotels historie var da Nick blev sendt ud af hotellet, og hans paradise-kæreste Sheila Maria frivilligt fulgte trop. Det endte dog med at en mindre tilfreds Sheila Maria måtte tage flyveren alene hjem til Danmark, for da Nick blev tilbudt at blive at blive i stedet for hende, var han hurtig til at gribe chancen.
MICHAEL OG HENRIK
Se den rørende scene, hvor Michael ofrer sig for sin bror Henrik
I sæson 10 af Paradise Hotel havde flere af deltagerne relationer på forhånd, hvilket skabte et væld af rørende exits. Et af dem var da Michael aka. Mr. Paradise 2014 valgte at give op, så hans bror Henrik kunne blive på hotellet.
LAURA OG SIMON
Se det chokerende øjeblik, hvor Laura smider sin tvillingebror Simon hjem fra hotellet
Laura chokerede alle, da hun valgte at smide sin egen tvillingebror ud af Paradise Hotel frem for Kasper Birch, som hun endnu kun havde kendt i fire dage. Simon måtte derved forlade Paradise Hotel ved sæsonens første parceremoni.
LAURA OG KASPER
Se Kaspers vilde reaktion, da hans tidligere Paradise-kæreste Laura tager ham med i faldet
Kasper fik en lang næse, da han kom tilbage på hotellet kun for at opdage, at Paradise-kæresten Laura havde fundet en ny flamme. Situationen kulminerede, da Laura senere blev sendt ud af Paradise Hotel og samtidig valgte at tage Kasper med i faldet.
Få mere Paradise-gossip her:
Paradise-kærester gennem tiderne
10 kendte vi drømmer om at se i Paradise Hotel
Årets mest overraskende reality-par
Carlos og Nadia Line
Henrik & Michael
Kasper & Laura
Laura & Simon
Sheila-Maria og Nick