Danny fra sæson 10: Jeg er bare mig selv!

Vi husker alle Danny fra sæson 10 som lidt af en 'bad boy', men nu er han blevet familiefar

Hvad har du brugt tiden på siden du har deltaget i Paradise Hotel

Da jeg blev færdig med Paradise, arbejdede jeg med unge kriminelle. Men stoppede og fik et arbejde i en almindelig SFO, hvor jeg arbejder nu. Ellers har jeg trænet og passet min fodbold. Ja, og så er jeg blevet far til en lille dreng  – William på halvanden måned. Så ham bruger jeg også tid på. Min kæreste og jeg har været sammen i omkring 18 måneder, så vi mødte hinanden lige efter jeg kom hjem.

 

Bliver du stadig genkendt på gaden?

Ja det gør jeg meget faktisk, mere end jeg lige havde regnet med så lang tid efter. ”Hej, er det ikke dig fra Paradise? Må vi ikke lige få et billede?” Folk siger alt mulig stadigvæk.

Men jeg er overrasket over, at jeg har fået så meget positiv respons på min spillemåde af forskellige folk.

 

Paradisoerne er klædt ud med parykker til fest på Paradise Hotel - Danny synes selv, at han ligner pædagogen "Slidte Gitte"!

 

Se TEMA: Det laver paradisoerne i dag

Camilla fra sæson 3: Mor og tilrettelægger

Malene fra sæson 9: Jeg er altid lidt nervøs for, hvad folk tænker om mig

 

Hvordan har du det med din tidligere deltagelse den dag i dag? (noget du fortryder?)

Det eneste jeg fortryder er, at jeg blandede min mor ind i en diskussion på hotellet. Men nej, ellers synes jeg det var mega fedt at være med og ville elske at lave noget lignende igen. Desværre var Robinson i år kun for par, for ellers havde jeg meldt mig.. (hehe)

 

Har du mødt nogen udfordringer i forbindelse med din deltagelse – jobmæssigt/parforhold?

Neeej, men der er selvfølgelig mange, der behandler én anderledes. Folk bliver næsten overflinke og nogle vil slet ikke snakke til mig, fordi de ikke vil beskyldes for kun at snakke til mig, fordi jeg har været med i Paradise.

Børnene på arbejdet ville da også have taget billeder i starten, men måtte jo være professionel, når jeg var der. Hvis jeg har haft nogle af de større klasser på mit arbejde og bliver spurgt, om jeg kan anbefale at tage derned, siger jeg altid. ”Ja – men når man er dernede, skal man HUSKE, at man også skal hjem igen!” Det bliver hverdag igen på et tidspunkt og det er det bedste råd, jeg kan give.

Jeg kan ikke selv lide at ”bruge” det at have været med i Paradise, for at få fordele. Nogle bruger det jo virkelig i byen osv. ”Hallo, jeg har været med i Paradise, får jeg så ikke en gratis flaske?” Det er sgu flovt! Vi er alle sammen lige mennesker og jeg skal sgu nok betale for mine egne ting. Man skal lære mig at kende for den jeg er, og ikke bare fordi jeg har været med i Paradise. Jeg er bare mig selv.

Men folk har jo alle mulige fordomme om os der har været med. Jeg var da også lidt nervøs over at skulle fortælle min kæreste det pga. de fordomme, men der var heldigvis ikke noget.

 

Taler du stadig med nogle af de andre deltagere?

Jeg taler meget med Malte og Natja, Kasper, Henrik og Michael, Martin og nogle gange Christian.

 

Hvad er dine planer for fremtiden?

Jeg tager lidt én dag af gangen, nu hvor jeg lige har fået en søn. Man ved ikke rigtig, hvad der kommer til at ske – men lever i nuet og tager tingene, som de kommer. Jeg har ikke noget, jeg bare SKAL nå lige nu. Jeg passer bare min træning, min søn og mit arbejde. Måske skal jeg have nogle flere børn og et hus. Kunne dog også godt finde på at flytte til udlandet.

 

Se Dannys tribute-video herunder:

 

Tjek også det her ud:

Se Paradisoernes tattoos

Paradise-babe skal være med i Robinson

 

I denne artikel:

Se også

Nyeste historier
 Ad