Dagens mand fortryder: Inviterer Anna Due på date

Der var altså en god grund til, at Anna blev afvist
Skrevet af Marie-Louise Uldall Petersen

.. Psst! Chris er vist ikke den eneste, der vil på date med Anna Due. Hør hvilken realitydeltager der har et crush på hende i videoen ovenfor

I går prydede den tidligere paradiso Anna Due formentlig din TV-skærm, da det første afsnit på den nye sæson af Dagens mand blev sendt. 

Realitybabens debut i panelet blev dog ikke just succesfuld, da hun fik slukket sit lys af basketballspilleren: Chris Christoffersen, som Anna ellers var tændt på at komme på date med. Nu afslører Anna på sin blog, at vi som seere ikke fik hele historien. 

Anna fortæller nemlig, at den tårnhøje Chris skrev til hende dagen efter og forklarede, at han faktisk slukkede for hende, fordi han hellere ville have hende på en rigtig date uden kamerahold, og han ville hellere selv bestemme, hvad de skulle lave på daten. Vi ved ikke om den ellers gode forklaring på, hvorfor Chris valgte at slukke for Anna, var helt nok til at få realitysilden til at bide på krogen.

Måske var afvisningen for flov til, at Anna falder for Chris' charmerende forsøg på at gøre det godt igen? 

I hvert fald skriver Anna på bloggen: "Kunne han ikke bare tage mig med, så jeg ikke skulle blive flov og føle at jeg var jordens grimmeste menneske? Han kunne da bare tage mig med, og så sige på “tv-daten” at han gerne vil inviterer mig på en rigtig date, bare ham og jeg, uden andre? CHRIS, DET ER EN OMMER! Men ej, han er en sød fyr, og det går nu nok…. Meeeen øv alligevel!" 

Anna nævner desuden i blogindlægget, at der var tekniske problemer under optagelserne, som gjorde, at hendes slukknap ikke virkede ordentligt. Hun påstår altså, at hun gerne ville have slukket for Chris, og hvis teknologien havde virket, havde hun været sparret for ydmygelsen. 

Vi ved ikke om Anna har takket ja eller nej til Chris' tilbud, men på torsdag får vi i hvert fald Anna at se igen på jagt efter fyre i panelet på Dagens mand. 

Se også

Nyeste historier
 Ad