Amalie og Peter genoptager kontakten

Skal der mon ske noget mellem det tidligere Paradise-par?

Se Amalie svare på så mange spørgsmål som muligt på 90 sekunder. Her afslører hun blandt andet, at Peter var hendes første kærlighed

Paradise Hotel stjernene Amalie Szigethy og Peter Birch har siden deres uforglemmelig sæson, været i gennem meget sammen. Parret har været on/off i hvad der virker som en uendelighed, men efter Amalie blev gravid, virkede det som om, at Peter var helt ude af billedet.

Dog afslører Amalie nu overfor Realityportalen, at Peter Birch er begyndt at skrive til hende igen. 

"Peter skriver lidt til mig. Men det er ikke noget, jeg er interesseret i. Han er et overstået kapitel i mit liv. Det er ikke ondt ment mod ham, eller fordi jeg skal gøre nogen ked af det, men jeg har Josephine nu. Hun er ny i den her verden, og hun skal have alt det bedste. Hun fortjener derfor ikke splid eller drama" fortæller Amalie til Realityportalen

Derudover tilføjer den nybagte mor, at hun ikke vil have, at hendes datter skal udsættes for det liv, som hun havde engang. Amalie forklarer, at der derfor ikke er plads til ekskærester og heller ikke engang venskaber med ekskærester. 

Ulven Peter virker dog noget overrasket over Amalies udtalelse, og han har en lidt anderledes version at fortælle. Han understreger at de ikke er sammen igen og ikke engang har mødtes, men at de bare skriver stille og roligt frem og tilbage om hvordan det går. 

"Vi har jo oplevet så mange ting sammen gennem tiden, så det ville da bare være synd at give helt slip på hinanden. Vi slipper derfor aldrig kontakten helt til hinanden, men vi kommer aldrig til at få et forhold igen. Det er jo heller ikke, fordi vi har et nært venskab. Vi opdaterer os bare lidt på hinandens liv, og det tror jeg da også, at vi vil fortsætte med fremover" afslører Peter overfor Realityportalen

Begge parter giver altså udtryk for, at der ikke skal ske noget mellem dem, men vi er glade for, at der ikke er mere drama mellem de to realitystjerner.

Se også

Nyeste historier
 Ad